Gå videre
🎁Christmas Combos - Spar 20%✓ Fri fragt på ordrer over DKK 499,- ✓ 2-4 dages levering

Bobles og historiefortælling med de mindste (0-6 år)

af Kathrine Pachniuk

At lege med både krop og sprog udvikler begge dele.

Der er nogle ting i barndommen, som hører uløseligt sammen, men som vi voksne har en tendens til at glemme: leg og læring og læring og bevægelse.Når vi siger, at børn skal have lov til at være børn, så skal vi huske, at det er at være barn er konstant læring - og det er godt. Børn er nysgerrige, og de vil gerne vide, hvordan verden hænger sammen. Noget af det de fleste børn har til fælles (faktisk også med mange voksne), er at de lærer og husker bedre, når de bevæger sig. Omsætningen af det talte til kropslig udfoldelse er både gavnlig og nødvendig.

Det betyder at den højtlæsning, vi ofte forestiller os og ser på stockphotos, er konstrueret.

Det er svært at læse højt for de små størrelser, især hvis man har en romantisk forestilling om, at de sidder fordybet i fortællingen på ens skød. Det gør de bare virkelig sjældent. De stæser rundt, peger og bladrer 4 sider frem og 6 tilbage. Det er helt okay og ikke mindst fuldstændig normalt i det omfang, at noget er normalt med små børn. Du skal endelig bare følge med dem og lade dem styre tempoet, ellers risikerer man nemlig, at de ender med at synes, at læsning er en rædselsfuld kedelig voksenaktivitet.

Naturligvis sker, det at børn sidder stille på forældrenes skød, men lige så ofte - eller oftere - ruller de rundt, bygger med klodser eller endda løber rundt.

Det betyder ikke, at de ikke hører efter. Selv hvis børnene sidder stille under fortællingen, sidder den bedre fast i hukommelsen og bearbejdes bedre af hjernen, hvis de også får lov til at bearbejde den på andre måder end blot at høre den...

Det kan for eksempel være:

•Leg fortællingen

•Byg en bro og leg de tre bukkebruse og trolden

•Leg at I er dyrene i en fortælling, og sig dyrelydene

•Klæd jer ud og lav teater som karaktererne i fortællingen

•Byg handlingen i LEGO eller med bObles

•Tegn og snak om hvad der skete - hvad ville børnene selv have gjort og hvorfor?

10 gode råd til sprogudvikling med de mindste

1. Brug dialogisk læsning, når I læser bøger sammen.

2. Læs masser af rim og remser og leg i det hele taget gerne med sproget. I kan også bruge ordkort med bogstaver, eller bObles bogstaver og finde ting derhjemme, der begynder med det bogstav.

3. Lyt til dit barn, når det taler.

4. Hvis du stiller et spørgsmål, så giv barnet tid til at svare. Det må gerne tage lidt tid at formulere et svar.

5. Sæt ord på det I laver, og det barnet peger eller kigger på.

6. Inddrag dit barn i de daglige gøremål og tal om dem. Det kan godt være, at det tager længere tid, når barnet hjælper, men det giver selvtillid, og som en bonus lærer det samtidig barnet at deltage i husholdningen som en selvfølge.

7.Syng for og med dit barn på det sprog I taler hjemme.

8. Ret ikke på dit barns sprog. Gentag i stedet det barnet siger med den rigtige udtale.

9. Sig ikke ”Kom hen til far”, men brug den rigtig sætningskonstruktion: ”Kom hen til mig”.

10. Og lad for så vidt muligt sutten være til sovetid og trøst, det er sværere at lære at tale med sut i munden.

Fri fragt på ordrer over DKK 499,-

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer over DKK 499,- med levering til pakkeboks.

2-4 hverdages levering

Køb senest d. 18 december 2024 kl. 14.00 og få leveret inden jul.

Forlænget returret

Vi har forlænget retur- og bytte perioden frem til 31. januar 2025.