Gå videre
Fri fragt på ordrer over DKK 499,- ✓ Levering 3-6 hverdage ✓

Returnering og Reklamation

Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du har modtaget din ordre. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 30 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til info@bobles.dk  og benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder her

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage ordren uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Ombytning
Hvis du ønsker at bytte en vare til en anden farve eller et andet produkt, bedes du venligst gøre dette ved at placere en ny ordre på vores webshop. Varen, du ikke ønsker at beholde, bedes du sende retur til vores lager. Se hvordan du returnerer en vare i nedenstående afsnit Returnering.


Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 15 dage til at sende varen retur til os.

Du skal betale porto og eventuelle andre udgifter forbundet med returnering. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind for at forhindre skader under transport. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. Du er ansvarlig for at pakken kommer frem til vores lager. Vi anbefaler, at du benytter den originale emballage.

Vi anbefaler at du anvender track and trace, så du hele tiden kan følge pakken.

Hvis ikke varerne modtages i original stand og emballage, vil vi efter omstændighederne lave et fradrag i refunderingen svarende til varernes fald i værdi. Læs mere under varens stand, når du sender den retur.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Canesfield ApS
Vestre Landevej 262 – Hal 2
4952 Stokkemarke
Danmark
Att. bObles A/S – Retur


Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til ovenstående adresse, som er bObles A/S’s lager.
Vi modtager ikke pakker, der sendes til pakkeshops, drop-off’s eller collection points.

Sådan returnerer du dine varer:

Download din returseddel her

  • Send dine returvarer til os senest 15 dage efter du har meddelt, at du ønsker at fortryde købet.
  • Udfyld retursedlen og send den sammen med de varer, du ønsker at returnere. Husk at skrive dit fulde navn og ordrenummer.
  • Pak dine varer forsvarligt ind. Skader påført under transport er dit ansvar. Hvis ikke varerne modtages i original stand og emballage, kan vi lave et fradrag i refusionen svarende til varernes fald i værdi.

Ved forsendelsen anbefaler vi, at du benytter GLS, UPS eller PostNord. OBS. Bevar altid kvitteringer for forsendelsen. Bortkommende returpakker er ikke bObles A/S’s ansvar.

Omkostninger forbundet med returforsendelse betales af dig og dækkes ikke af bObles A/S.

Varernes stand, når du sender den retur
Hvis varerne er blevet brugt på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer, kan det medføre en værdiforringelse af varerne. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Hvis den originale emballage mangler, kan det medføre en værdiforringelse af varerne.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, vil vi refundere dit købsbeløb. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Refunderingen vil blive indbetalt på det betalingskort, der oprindeligt blev benyttet til købet af dine varer, hvis ikke andet er aftalt. Hvis du har betalt med MobilePay, vil refunderingen blive indbetalt på det tilknyttede betalingskort.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

 

Fri fragt på ordrer over DKK 499,-

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer over DKK 499,- med levering til pakkeboks.

3-6 hverdages levering

30 dages returret

Hos bObles har du altid 30 dages fuld returret.