Rengøring af bObles
Rengøring af bObles Tumlemøbler.
En gang imellem har tumledyr og tumlemøbler brug for en lille rengøring, så de holder sig fine i lang tid. Det er heldigvis ikke særlig svært, og det er noget børnene sagtens kan hjælpe til med.
Du skal bruge:
- Bruser eller badekar
- Spand eller vaskebalje
- Mild universalrengøring (gerne Svanemærket)
- Klud eller svamp
Sådan gør du:
Placer alle dine bObles ude i bruseren og skyl dem. Lav en mild blanding af rengøringsmiddel og vand i en spand, og dyp kluden godt i blandingen. Begynd at vaske dine bObles grundigt. Når du er tilfreds med resultatet, skyller du efter med bruseren og sætter dine bObles til tørre. Tør evt. efter med et håndklæde.
Vær opmærksom på at bObles er lavet af EVA-skum, som er limet i samlingerne, og de tåler derfor ikke hård varme. Så put derfor aldrig dine bObles i opvaskemaskinen.
God fornøjelse!